Bæredygtighed

Kemikalielovgivningen i EU (og Norge) er den strengeste i verden. Du har måske for eksempel hørt om REACH-forordningen, som regulerer en lang række kemikalier. Vi er medlemmer af kemikaliegruppen, som er en del af RISE. Med hjælp fra kemikaliegruppen har vi udviklet en arbejdsmetode til at kontrollere brugen af kemikalier, frem for alt i de produkter, vi producerer under vores egne varemærker. Det involverer kontraktskrivning, informationsindsamling, risikovurdering og test. For eksterne brands stoler vi især på kontraktskrivning. Den europæiske kemikalielovgivning er grundlaget for vores arbejde, men i nogle tilfælde er vi gået lidt længere end det. Vi har lavet en "blocklist" over kemikalier, materialer, produktionsmetoder og produkter, som vi ikke accepterer. Udover denne blocklist har vi en "phase out list" primært med materiale, som vi ønsker at udfase, men som vi ikke har fundet et alternativ til endnu. Endelig har vi en liste over "preferred attributes". Det er tredjepartscertificeringer og produktionsmetoder, som vi mener kan gøre en forskel. Vi kommunikerer alle disse lister til vores leverandører, og når det kommer til preferred attributs, giver vi også vores kunder mulighed for at filtrere på disse i shoppen. Vi kan ikke med sikkerhed sige, at der ikke er farlige kemikalier i vores produkter. Men vi bruger betydelige ressourcer på at undgå det. 

Hvis vi starter med klimaperspektivet, er alle produkter belastende, og det vigtigste, vi kan gøre for at mindske klimabelastningen, er at købe ting af høj kvalitet og bruge produkterne så længe som muligt. Vi arbejder for at mindske klimaaftrykket i vores virksomhed, men over 60% af klimaaftrykket sker i produktionen af produkterne, og derfor bliver det så vigtigt, at de produkter, der fremstilles, også virkelig bliver brugt. Vi har valgt ikke selv at lave vores eget miljømærke eller miljøpåstand. I stedet er vi i gang med at opbygge en mulighed for, at du som forbruger kan filtrere på aspekter, som vi mener er et bedre valg ud fra et miljømæssigt synspunkt. Det er tredjepartscertificeringer og produktionsmetoder. Du kan finde disse i shoppen under filtreringsmulighederne. 

Kina er en af verdens førende producenter, både af tekstilprodukter og af mange andre produktkategorier, der er i vores sortiment. Hvis vi taler om transport, er søtransport fra Asien ikke så belastende, som du måske tror. En lastbiltransport fra Sydeuropa kan give anledning til samme mængde emissioner. Til indgående transport af vores egne produkter er vi gået over til kun at bruge søtransport, og her køber vi nu søtransporter på biobrændstof. (Den togtransport, der er tilgængelig, producerer højere udledninger af drivhusgasser, og fly giver meget højere emissioner). Mange tror, at det kun er dårlig kvalitet, der produceres i Kina. Sådan er det ikke. Det er muligt at producere både lav og høj kvalitet overalt. Energisammensætningen i Kina består i meget høj grad af fossile kilder. Dette er i forandring, men slet ikke i det tempo, der er nødvendigt. Kina har omtrent samme andel af fossil energi, som hele verden har i gennemsnit. Selv i Europa ligger mange lande på samme niveau, og nogle er faktisk over (f.eks. Polen). Man kan argumentere for at flytte produktionen fra Kina til Sverige, Norge eller Finland for at kunne producere med en bedre energisammensætning. Men spørgsmålet er, hvor realistisk det er. Der er stadig nogle tekstilindustrier tilbage i vores lande og hatten af for dem. Men vi mener ikke, det er realistisk at tro, at vi i stor skala kan flytte tekstilindustrien tilbage til Nordeuropa. Vi vil dog forsøge at påvirke vores producenter til at skifte til vedvarende energi. Det er et af de vigtigste punkter, vi kan påvirke for at nå vores mål om klimaneutralitet inden år 2028. Og faktisk er det nok sådan, at hvis vi på en eller anden måde kan være med og påvirke blot nogle få individuelle investeringsbeslutninger hos vores leverandører, så nye fabrikker vælger vedvarende energi – så kan det være noget af det vigtigste, vi kan opnå, hvad angår indsatsen for klimaet. Så har vi spørgsmålet om demokrati og den politiske udvikling i Kina. Her er udviklingen gået i den forkerte retning de seneste år. Vi har dog ikke set nogen forringelse af arbejdsforholdene. Som det ser ud nu, vil vi fortsætte med at handle med produkter fra Kina. Vi har forsøgt at sikre, at produkterne eller råvarerne ikke kommer fra Xinjiang-provinsen, og i øvrigt følger vi udviklingen. 

Ja, det gør vi. Vi har valgt at være medlemmer af den europæiske organisation Amfori BSCI og bruger adfærdskodeksen og de værktøjer, som organisationen har udviklet, som grundlag for vores arbejde med sociale spørgsmål. En hjørnesten i Amfori BSCI er, at vi sammen med andre medlemmer deler ansvaret for inspektion af fabrikkerne. På platformen kan vi følge med i, at alle fabrikker bliver kontrolleret hvert år. Systemet bygger på en ide om løbende forbedringer. 

Vi får nogle gange denne feedback fra kunder. Det kan komme i form af en e-mail eller et opslag på sociale medier. Ofte er det et billede af en alt for stor æske og et lille produkt pakket i denne æske. Vi er altid skuffede, når vi får denne feedback, for det betyder, at vi har fejlet en lille smule. Men vi prøver altid at gå tilbage og se, hvad der er sket. Vores lager er automatiseret, men pakkeprocessen er manuel, og det sker desværre, at personalet, der pakker, laver fejl. Vi arbejder løbende med spørgsmålet om at vælge den rigtige emballage. Vi er taknemmelige for feedback, hvis du modtager en forsendelse, der er for stor i forhold til produktet. 

Faktum er, at udgående transport kun står for omkring 4% af vores klimaudledning. Det er vigtigt, at vi holder disse udledninger nede, men de 4% gør ikke e-handel til en stor klimasynder. At tilbyde vores kunder det tilsvarende sortiment i fysiske butikker ville kræve store butikker i mange byer. Disse butikker skal bygges, bemandes, opvarmes/køles og forsynes med elektricitet. Både personale og kunder skulle også selv transportere sig til butikkerne, og varerne skulle også sendes til butikkerne. I dag har vi i stedet et stort lager, og de varer, der sendes fra lageret til vores kunder, pakkes sammen i store lastbiler og kører sammen en stor del af vejen hjem til kunderne. Du kan faktisk stille dig selv spørgsmålet, hvad der er bedst at transportere. Er det kunden, der skal hen til produktet (i butikken), eller er det produktet, der skal transporteres til kunden? Returforsendelse er et problem for e-handel. Men det er også meget vigtigt, at vores kunder har mulighed for at bytte produkter, hvis de ikke er tilfredse. Et produkt, som en kunde ikke er tilfreds med, vil måske ikke blive brugt. Fra et klimaperspektiv er det værst tænkelige resultat, at et produkt bliver produceret og derefter ikke brugt. 

Det er et rimeligt spørgsmål. Produkterne står for mere end 60% af vores emissioner. Så jo flere produkter vi sælger, jo flere emissioner. Det er også et svært spørgsmål for en virksomhed at håndtere. Vi lever i en markedsøkonomi, og vi er alle nødt til at forholde os til den på den ene eller anden måde. Som vi ser det, er det vigtigste, at vi ikke driver et overforbrug. Hvis vi skal kunne være ude i naturen, har vi brug for både tøj, sko og udstyr. Men vi ønsker ikke, at der skal forbruges mere end vi har brug for. Hvis vores kampagner fører til, at vi tager salg fra vores konkurrenter, synes vi det er OK, men hvis det fører til overforbrug, er det et problem. Det er ikke et problem, hvis vi sælger en vare billigere end en anden. Produktet bliver ikke mere miljøbelastende, fordi vi tager en lavere pris. Det er som sagt et svært spørgsmål, som vi har diskuteret meget internt, ikke mindst i vores marketingafdeling. 

Udlejning og second hand kan være med til at sikre, at produkterne bliver brugt til deres fulde potentiale og ikke kasseres/genanvendes for tidligt. Vi tror ikke meget på udlejning af tøj. I hvert fald ikke på afstand via e-handel. Når vi sender et produkt ud én gang, er klimaaftrykket fra transporten relativt lille i forhold til produktets samlede klimaaftryk. Men hvis produktet skal sendes mange gange i løbet af sin levetid, stiger klimaaftrykket fra transporten. Hvad angår tøj, skal det formentlig også renses mellem brugerne, og vi tror, at klimagevinsten her vil være meget begrænset, hvis den overhovedet findes. At leje for eksempel skitøj i forbindelse med leje af ski på et skisportssted lyder derimod som noget, der kan være fornuftigt, også set ud fra et klimaperspektiv. Især hvis det tøj man lejer, ikke er tøj man kan bruge til andre aktiviteter. Udlejning af udstyr vil sandsynligvis være mere relevant at se på. Der kræves ingen eller mindre rengøring mellem brugerne, og der er større risiko for, at noget udstyr bliver liggende ubrugt i længere perioder. Man kan normalt finde flere anvendelsesmuligheder for tøj. Derfor kommer vi måske i fremtiden til at se på en model for udlejning af udstyr. Hvad angår second hand, vil vi snart starte et pilotprojekt og teste second hand. Med alt det sagt, er der ingen bedre måde at bruge et produkt på, end at den første person, der køber produktet, også bruger det i hele produktets mulige levetid. Man kan argumentere for second hand og udlejning, når dette ikke er muligt eller simpelthen ikke sker.