
Vælg det rigtige Primus-køkken
God mad under åben himmel løfter oplevelsen på enhver tur – uanset om du vandrer i bjergene, tager børnene med i det nærmeste naturreservat eller drager ud i sne, blæst og kulde. Primus har køkkener til alle behov – her hjælper vi dig med at finde det, der passer bedst til dig.


Campingkøkken
Madlavning i det fri kan være en fantastisk måde at være sammen med venner og familie på. Med et robust campingkøkken får du frihed til at lave mad næsten som derhjemme. Køkkenerne er lette at pakke og tage med, men de er ikke lavet til lange vandreture.
Vælg et køkken med funktioner, der matcher dit ambitionsniveau – måske flere brændere, grillplade eller vindskærm?
Passer til:
- Roadtrips og vanlife
- Udendørs måltider med venner og familie
- Picnicture og grillaftener

Stormkøkken
Når du skal på lang vandretur, har du brug for et køkken, der vejer så lidt som muligt og fylder minimalt i rygsækken. Det vigtigste er at overveje, hvor mange personer du skal lave mad til, og hvilken model der passer bedst til dig.
- Topmonteret – kompakt, hurtigt og fungerer bedst i stabilt vejr.
- Slangemonteret – bedre stabilitet og bedre egenskaber i vind.
- Alt-i-en gaskoger – maksimerer brændstofudnyttelse og varmeoverførsel, selv i barskt vejr.


Tip: Primus Lite Ultra Stove System er et let alt-i-en gaskogersæt, der fylder minimalt og er konstrueret til effektiv madlavning, selv når vejret ikke samarbejder – perfekt til dig, der vil have et pålideligt stormkøkken til 1–2 personer.


Ekspeditions- og multifuelkøkkener
Når udstyret er helt afgørende for, at du kan klare dig i kraftig vind, ekstrem varme, kuldegrader og i højden, er det et ekspeditions- og multifuelkøkken, du har brug for.
De her køkkener er ikke lavet til kulinariske mesterværker, men til at give dig tryghed: at kunne smelte sne, koge vand hurtigt og fungere pålideligt uanset forholdene.
Sådan et køkken kræver lidt øvelse og passer især til:
- Bjergekspeditioner
- Arktisk kulde eller ørkenvarme
- Flerdagesture i afsidesliggende områder