The best of Scandinavian Outdoor

Fri fragt over 499 kr

Gratis ombytning

30 dages returret

Klimakompenseret fragt

Vandresko og støvler

Et par robuste og komfortable støvler eller sko, kan du simpelthen ikke undvære, når du begiver dig ud i naturen. Uanset årstid og vejr findes der en optimal sko til dig og dit eventyr. Her giver vi dig 6 tips til, hvad du skal huske, når du skal finde dine nye favoritter. Så er du snart klar til at nyde hvert skridt, mens du vandrer i skoven og på fjeldet.

Vandrestøvler Dame

6 vigtige ting, du skal huske, når du køber vandresko

 

1. Hvilke områder skal du færdes i?

Naturen og områderne, du vandrer i, påvirker, hvilken type sko du har brug for. Vil der være tørt eller vådt? Skal du vandre på fjeldet, langs stranden eller på snoede skovstier? Tænk over, hvilke behov omgivelserne skaber.

2. Temperatur

Selvfølgelig gør det en stor forskel, om det er varmt eller koldt udenfor. Du vil jo holde fødderne varme om vinteren og kølige om sommeren. Uanset temperaturen er det vigtigt, at skoene kan ventilere, så dine fødder kan holde sig så tørre og friske som muligt.

3. Hvor langt skal du vandre?

Længden af dit eventyr betyder også noget, når du vælger sko. Hvis du har en tung rygsæk og skal vandre i mange dage, er det vigtigt at have robuste støvler, der giver god stødabsorbering.

4. Pasform og størrelse

Alles fødder er unikke. Det vigtige er, at du finder et par sko, der passer til dine fødder. Sørg for, at de omslutter din fod, så fodmusklerne kan slappe af, og at du har god støtte i svangen. Du skal også sikre dig, at du har tilstrækkelig plads til dine tæer, mindst 1 cm foran den længste tå.

5. Sål med godt greb

Du skal føle dig stabil og sikker, uanset hvor og på hvilket underlag du går. Sålen på dine vandresko skal have et groft mønster, men også være fleksibel nok til, at du føler kontakt med underlaget. Hvis du vandrer i meget kuperet terræn, er det godt, hvis sålen ikke er for høj, for det mindsker risikoen for at du kommer til at gå skævt.

6. Glem ikke strømperne

Uanset hvilke støvler eller sko du vælger til dit eventyr, er de strømper, du har på, lige så vigtige. Vælg gerne uldstrømper - de er både lugtresistente og holder dig varm, selvom de bliver våde. Det er også en god ide at gå med dobbelte strømper, en tyndere inderst og en lidt tykkere over, da det forhindrer gnavesår.

Vandrestøvler

Køb her

Vandresko

Strømper

Hvordan vælger man de
rigtige støvler?

At vælge den rigtige skostørrelse

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev i dag og få information om tilbud, produktnyheder, guides og meget mere.